Hjemmegarvning af skind

Mange producerer skind til Pelsauktionen (Kopenhagen Fur) se under artikel "Værd at vide om skind".
Pelsauktionen modtager rå tørrede skind og sørger selv for garvning.
En del vælger at finde et garveri og selv få garvet skindene til privat brug. Ikke alle garverier vil garve kaninskind, og det er forskelligt, hvordan de vil have dem klargjort inden modtagelsen.
Nogle garverier tager rigtig mange penge for garvning af kanner, så forhør dig først.
Men mange har også lyst til at prøve at garve selv. Her følger 2 opskrifter, som man med held kan bruge hjemme.

Ela´s opskrift på Garvning á la Argentina

 

Opskriften stammer fra en dansk skovtekniker, der har arbejdet i Argentina. Han bragte opskriften hjem, hvor bl.a. hans venner på Christiania brugte den til at garve en vildsvineorne. Jeg har selv garvet dådyr, ræv og masser af kaniner med opskriften.

Opskriften er nem og forholdsvis ugiftig, i hvert fald i forhold til andre gaveopskrifter. Opskriften har den fordel, at den ikke kræver, at man skal gøre nogle bestemte ting på et bestemt tidspunkt, men kan gøre det, når det passer én selv.

Opskriften er derfor meget populær blandt spejdere, fritidsklubber og fortravlede mennesker.

Resultatet er rimelig godt. Man får et pænt skind, der kan bruges til mange ting, - men de fleste skind er rigelig stive til at sy af. De egner sig bedst til at pynte på væggen, på stolen (hvis du vil forhindre din kat i at ligge et bestemt sted, så bare læg et kaninskind på stedet) eller i dukkesengen. Jeg har skind, der er garvet for ca. 20 år siden, der stadig er OK.

Skindene kan ikke vaskes, men kan renses bl.a. med tæpperensningsmidlet ”Zapur”, som fås i mange supermarkeder.

Alder ved slagtning : Jo yngre dyr – jo tyndere skind – jo nemmere er det at komme til at rykke i stykker. Ideal alderen er nok 8 – 10 mdr. Passer man godt på det tynde skind, kan man gå helt ned til 3 mdr.

Fældning : Det er vigtigt, at kaninen ikke fælder, men man kan sige, at i en "maskin" garvning, dér ryger hvert eneste løse hår af med tilsvarende pletter til følge, - hjemmegarvning er ikke nær så hård, der bliver hårene måske nok på, men skindet vil altid fælde, hvis kaninen fældede.

Pris : Det/de første bliver ret dyre, bl.a. fordi natron kun sælges i store portioner, derefter bliver det billigere på grund af en høj grad af genbrug.

OPSKRIFT :
Pels kaninen !
Skær skindet op langs midterstriben i bughinden og skær forbenene op fra "foden" og ud til skindkanten. Der skal bruges en plade til at spænde skindet op på, gamle køkkendøre er fine, men alt, der kan sættes hefteklammer eller små søm i, kan bruges.
Spænd så skindet op. Pelssiden ned mod pladen, kødsiden op mod dig selv. Begynd fra oven ved halsen, stræk skindet let og heft fast ved halen. Heft derefter benene fast, stadig trækkes skindet let og holdes i form. Heft til sidst resten af skindet fast. Mange bruger at lægge en avis mellem plade og skind, - jeg ville nu ikke turde gøre det med en hvid kanin, men der kunne man måske bruge gammeldags brunt indpakningspapir eller køkkenrulle. Fjern kød- og fedtrester. Hinderne skal ikke fjernes.
Lav derefter en blanding af tvekulsurt natron og petroleum, blandingen skal minde om en lidt tynd pollyfylla blanding. Natron kan bestilles i Matas forretninger i 5 eller 10 kg. spande. Petroleum kan købes i 5 liters dunke i trælasthandlere o.lign. Den lugtfri er den dyreste, men så lugter det ikke langt væk af petroleum, mens det bliver garvet, - og så skal man ikke lufte skindet i dagevis for at få lugten af bagefter.
Smør blandingen på skindet i ½ cm.´s lag over hele skindet, og lad det ligge i mindst 3 uger, men det kan ligge i månedsvis.
Rumtemperaturen skal være over frysepunktet. Hvis det er varmere end ca. 20 grader, må man "vande" det lidt med petroleum undervejs, den påsmurte blanding må ikke tørre ud.
Når man, efter 3 uger eller længere, skraber blandingen af, kan den genbruges til de næste skind, - spæd blot op med lidt frisk natron og nyt petroleum.
Når blandingen er skrabet af skindet, lad så skindet ligge et par dage og få frisk luft og tørre. (Kan godt ligge lidt længere, hvis det passer bedre). Tag derefter en rystepudser eller en boremaskine med fint sandpapir på og slib hinderne af. Pas på ikke at slib så meget, at der kommer hul i skindet. 
Ryk så søm eller hefteklammer af. Nu står du med et stift skind.
Skær den aller yderste kant af med en skarp kniv fra kødsiden.
Nu bruger du, alt efter din tålmodighed, en ½ time eller meget mere på at trille, nuldre, gnubbe, strække og pusle med skindet, til du ikke gider mere, og skindet er rimeligt blødt. Se TV imens ! Sid evt. lidt på skindet, eller læg det under lagnet i din seng, kropsvarmen befordrer blødheden !!
Rens evt. til sidst skindet (pelsen) med tæpperensemidlet "Zapur", det giver lige lidt glans til pelsen og en frisk og god duft. 
Skindet er nu færdigt

Efterskrift : Nogen bruger noget mere tid på skindet, mens det bliver garvet, og resultatet er også lidt bedre, men om det kan betale sig i forhold til indsatsen, - ja, det må man selv afgøre.
Fremgangsmåden er så, at man fra start smører en lidt vådere/tyndere blanding på skindet, - efter 24 timer skraber man så blandingen af. Så tager man en spartel med runde hjørner , og skraber skindet. (Man kan selv runde hjørnerne på en alm. spartel ved hjælp af en vinkelsliber.) Brug ca. 15 min. pr. skind. Smør derefter skindet ind i blandingen igen, men spæd op med lidt frisk petroleum og evt. lidt ekstra natron.
Gentag denne procedure 3 gange i alt med 24 timers mellemrum og lad derefter skindet stå i mindst 18 dage mere, eller til det passer i din plan. Man behøver nu næsten ikke at slibe skindet til sidst.

 

Den næste opskrift er lidt mere giftig, den er også lidt mere tidsskrævende på bestemte tidspunkter, men skindene bliver blødere og letter at sy af.

 Kaj Thaysens opskrift på garvning af kaninskind.

5 liter vand 34 - 35 grader varmt
125 gram salt
250 gram alun
1 dl. saltsyre

Kaninen er pelset !
Salt skindet efter slagtning, hvis ikke det skal i syrebadet med det samme. Salt kødet på kødsiden med ca. 125 gram salt jævnt fordelt over det hele.
Fedt- og kødstykker fjernes inden saltning. Skindene lægges kødside mod kødside. Er de godt saltede, kan de ligge i 3 - 4 uger, ellers kom dem i fryseren.
Garvning med det samme.
Vand, salt, alun og saltsyre blandes. Salt og alun opløses.
Hvis skindene har været saltede, skal der ikke bruges mere salt i syrebadet. Kød- og fedtrester fjernes, skindet kommer i og trækkes gennem syrebadet, til det er gennemvådt. 
Der skal det ligge i 2 - 4 døgn. Det kan ligge i op til 1 år, men så er resultatet ikke så godt.
Skindet tages op, dryppes af, og så skal man have de sidste hinder fjernet.
Man starter på midterstykket fra halen og op imod hovedet med en træklods eller en sløv kniv. Derefter går man ud til siderne. Hvis man ikke bliver færdig på én gang, så kan skindet lægges tilbage i syrebadet igen.
Derefter hænges det til tørring. Nu skal det strækkes på kryds og tværs mange gange om dagen. Det må ikke tørre for hurtigt.
Til sidst skal det nuldres godt.

© Copyright  Ela Nørgaard