U-ønskede dyr ?

Jo, selv om vi er glade for dyr, så har vi trods alt nogle begrænsninger.

Katte
Katte udover vores egne er u-ønskede, da vores egne er indekatte og derfor ikke generer vores mange fugle i haven. Vi har heller ikke noget ønske om dem i stalden, hvor både små nye kyllinger og kaninunger i gulvfoldene vil være en lækkerbisken.
Kravler de fremmede på loftet, hvor vores egne tilbringer mange nætter med at hygge sig og jage lidt efter mus, så vil det give slåskamp. Slåskamp med et par gamle indekatte, der aldrig har lært det barske katteliv, vil sikkert koste dyrlægeregninger, - og det ku´ være det samme.
Vores hunde er dog flinke til at fortælle eventuelle omstrejfende katte, at de er totalt u-ønskede. Da de er vant til katte, men bare skelner mellem vores egne og fremmede, så jager de dem bare et stykke på vej eller op i et træ, så er de ikke interessante mere, - de rører dem ikke.

Skader og krager
Skader og krager er ikke vellidte hos os, da de plyndrer småfuglenes unger i rederne. Vi jager dem væk, når vi opdager dem. Men flotte fugle er det, specielt skaderne, men ikke på vores matrikels nummer, tak

Rovfugle
Rovfugle er slet ikke velkomne gæster hos os. Til alt held ser vi dem sjældent. Vi er vilde med alle vores småfugle i haven, så ser vi skyggen af rovfugl, farer Ela ud og jager dem væk.

Mus
Mus er u-undgåelige på landet.. De tisser og skider overalt, de er alle vegne. Det myldrer med dem i staldene især efter høst. Vi har fælder stående overalt, de fleste er der bare et enkelt majskorn i. Vi bruger kun fælder, der slår dem ihjel på stedet. Nogle år fanger vi mange, andre år er vi ved at drukne i dem.
Ludvig missekat tager nok lidt om natten, Findus er for skeløjet til at kunne fange dem, men hundene er eksperter. En mus bag en tønde, en sæk eller en hylde, så står der 2 hunde med let logrende hale og et forventningsfuldt udtryk i hele hovedet, og HAPS. Vicky er frygtelig bange for, at Sasja skal nå at få den først, så tit må de sprælle i maven af hende, hun sluger dem i et haps. Bliver de ikke slugt øjeblikkelig, så er det dejligt at lægge sig hen i halmen med sådan en død mus og så ligge og knurre over den !!!

Rotter
Med let adgang til foder overalt og ude på landet, så er det nærmest umuligt helt at undgå rotter. Vi fanger vel et par stykker om året i fælder, - og nogle få går til af den gift, der står fremme hele tiden i sikrede kasser. Vi har til alt held kun en enkelt gang haft én i stalden, ellers er det i brændeskur eller i den dejlige varme halm hos Mathilde koen om vinteren, vi opdager dem. Hundene er gode til at registrere mus, men de tænder helt af på lugten af rotte. Specielt Vicky er god til at snuppe dem, og skulle de prøve at bide hende, så gør de det ALDRIG mere.

Dræbersnegle
Har vi først mødt i efteråret 2007. De var på vej ned igennem græsmarken med retning mod haven.
De er ikke velkomne !
Foreløbig kommer Jens Jørgen til at træde på dem, og Ela har købt en billig gribetang og putter dem i en spand, som hun overlader til Jens Jørgen !
Derforuden er vores ænder eksperter i sneglefangst, så de får ret tit lov at gå på jagt i haven, selvom de griser lidt, så forvandler de snegle til godt kød !

Ilder, mår, mink og ræv
Vi kan ikke sige, vi er plaget af ilder, mår og mink, men vi har dem på besøg af og til. I den udstrækning hvor de må fanges, der har vi fælder stående klar til dem. Af og til opdager hundene også en, og så er vi ikke i tvivl om, hvem der er på færde.
Ræv har vi gående hele tiden, men da hundene også går frit, er det sjældent de er så frække, at vi ser dem. Vi hører dem tit gø om natten, hvilket får hundene til at gå helt amok.
Da min gamle schæferhund Vicky var helt ung, strøg hun engang efter en ræv. Hvad der skete ved jeg ikke, men hun kom hjem med et par små bidsår og stank af ræv, så de har haft fat i hinanden. Vi behøvede bare at hviske "grimme dyr" til hende, så glemte hun alt om, at hun var en ældre gigtplaget dame. Når ikke ræven er fredet, har vi konstant fælde stående klar til den med en død høne eller anden "lækkert" som lokkemad, og  der går da også af og til en i fælden.
I den kolde vinter 2009-2010 fodrede vi konstant rævene med affald, gamle høns, fedt fra fåreslagtning og lignende, vi havde flere gående. En død høne var ofte væk et kvarter efter, vi smed den ud, rævene må have siddet i læhegnet få meter og ventet.
Problemet med fælder er, at man skal huske at kigge til dem mindst 2 gange om dagen, kan man ikke det, skal man ikke have dem stående spændt.

 

© Copyright Ela Nørgaard